Diagonalstrædet

Af Camilla

Flere af nagababaerne demonstrerer dagligt deres seksuelle afholdenhed ved at vikle deres penis rundt om den trefork, der sammen med en tromme og en ildrager er en del af deres religiøse udstyr. Som et snobrød man vikler om en pind. Det er mærkelige opvisninger, som tiltrækker og frastøder mig på samme tid.
  Og sådan ser vi hver dag ting som er helt uden for vores forestillingsevne, ting som undrer os, og fascinerer os og frastøder os.  I går for eksempel så Daniel ti/tolv druknede hunde i vandkanten. Ikke hvalpe, men voksne hunde. Eller vi går forbi et slagteri, hvor afhuggede gedehoveder ligger på række foran slagteren, lige der hvor nogle gedekid springer rundt.
  Så er det vi afleder Akacia, og får hende til at se væk, på noget andet, indtil vi har passeret – forleden var det en død tigger der lå på jorden.

Forleden da jeg mailede med min søster, sagde hun: hvor lyder der rædselsfuldt.

  Men det mærkelige er, at det er det ikke, ikke kun. Jeg kan godt høre, at det er sådan det må lyde: ligbål og ligoptog og tiggere og askeindsmurte mænd og spedalske, men her er også … spændende og mærkeligt.
  Som Daniel sagde, da han var otte år og vi for første gang kom til Varanasi:
  - Det er ligesom i Star Wars og Harry Potter og Ringenes Herre, bare i virkeligheden.
  Jeg kunne tilføje – Bladerunner, og Oliver Twist (den bog kunne være skrevet i Indien i 2012 og man behøvede ikke at ændrer meget), og en række andre film og bøger – bare i virkeligheden. For her står man midt i det, med alle sanser åbne.
  
Ind imellem er det som en tidsrejse, tilbage i tiden til trediverne, eller halvtredserne, et glimt ind i en gyde, eller en butik, skrædderne med deres trædesymaskiner, stryge-wallaerne, med deres store kulstrygejern, de rakkede cykel-rickhaws, de samme som for en generation siden blev trukket af en barfodet mand. Stentrin der er slidt helt blanke, døråbningerne, de offentlige vandpumper, kloakkerne og rotterne.

Andre gange er det som en rejse frem i tiden, til et samfund i opløsning. Den fuldstændig meningsløse ukontrollerede vækst, tomme boligkomplekser, tomme hotelkæder, bygninger, som det ikke er til at se, om de er på vej op eller ned, som ligner slum fra den dag det er bygget, trafik der ikke fører nogen vegne, som er stagneret i et mareridt af udstødningsgas, og varmedis og inferno og dyttende horn, hvad de så dytter for, for ingen er i stand til at rykke sig en meter i time efter time.